Torben Quitzau @quitte.dk · 25d Hvilket album vender du altid tilbage til? For mig er der mange i spil. Flere er knyttet til langt større minder end dette - men det her er ganske enkelt bare det bedste musik Faktisk fik det mig som 14-årig til at købe nye højttalere
104 likes 86 replies
Replies
Der er som du siger mange gode, men skulle jeg vælge et, ville det være det første album jeg selv ejede. Der er simpelthen for mange klassikere på.
Soundtracket til den første Matrix film og Rage against the Machine er dem jeg oftest vender tilbage til. Men jeg er i de seneste år blevet glad for dansk popmusik. Måske er jeg ikke så vred længere.
Altid Fleetwood Mac albummet "Tango in the night" Købt da jeg boede i Roskilde.... indrn jeg blev Sønderjyde.
Det her album. Ikke at jeg var født, da det udkom, langt fra endda. Men det er simpelthen et fantastisk album!
Hvis der skal noget get klassisk ind, så er Beth Simmons udgave af Goreckis 3. Symfoni også en del værd.
Min qobuz konto bliver overbelastet med alle de forslag jeg lige er inspireret til her.
Roger Waters Amused to Death. Ingen over, ingen ved siden af. Fantastiske tekster
Rygtet er, at musikken der toppede hitlisterne da man var 14, er musikken der definerer en resten af livet.
Tracy Chapman blev faktisk ved med at udgive albummet langt op i nullerne! Men selvfølgelig ikke med lige så stor succes som hendes debutalbum. Nedenstående koster 279,95 som vinyl, alle pengene værd!
Jeg ender ofte ved de to første A-ha plader. Fremragende pop. De var mere end Take on me.
Chapman er for vild. To bud herfra! Fables of the Reconstruction af R.E.M. Sygt kryptisk og max stemningsfuld. Jeg hørte den første gang for mindst 25 år siden og jeg elsker den stadigvæk. S&M af Metallica. Jeg så den på tv en sen nattetime i år 2000 og faldt ned i metalmusiken for fuld skrue 🤘
Manic Street Preachers - Everything must go.
Jeg har mange minder der knytter sig til mange albums, men hvis jeg kun skal vælge ét, der giver den særlige stemning jeg aldrig bliver træt af, er det den her
Triphop før triphop blev en ting. Og i mine øjne et mere originalt album end deres senere meget større succes Mezzanine.
Jeg hører SÅ uforsvareligt meget swing jazz at det vil jeg Æ blære mig med. Men Aerosmiths compilationsalbum "Big Ones" ryger så meget på vinylfortolkeren at jeg har slidt en LP op........
The Stone Roses. Og Nick Cave
Jeg har prøvet, lagt telefonen væk lidt, prøvet igen, lagt telefonen væk igen. Jeg hælder kraftigt imod bare at erkende at jeg ikke egner mig til en leg, hvor man skal vælge én plade. 😅 Prøver måske igen senere.
Queen - it's a kind of magic Den blev udgivet i 86' Tror det var 6 singler der blev sendt på gaden fra den Feks Who wants to live forever og A kind of magic
Dem her 😅
Det her er altid velkomment. De foregående album ligeså men det her har bare altid haft en helt særlig plads hos mig. Nerven og teksterne er udødelige
U2 var det musikalske bagkatalog i min ungdom og handelsskoletid. Særligt Achtung Baby kan jeg lytte til altid. Der findes faktisk ikke et dårligt nummer på den skive. Bonus: Den udkom i 1991 og med få måneders mellemrum det år udkom også Pearl Jam/Ten og Nirvana/Nevermind. Vildt, vildt rockår 🎸
Uhha.. Bon Jovi, Roxette og Kim Larsen vender jeg altid tilbage til.. og i perioder skal jeg også høre en del ShuBiDua. Jeg har vist altid været lidt af en popdreng 🤣
Nevermind 🤘🎸
Superior - Tim Christensen
Bl.a.
Så hende solo live på Midtfyn 1989 - min første festival. Og Miles Davis😳
Finder næsten altid “Isola” frem af svenske kent, som har fulgt mig gennem mange år og haft en stor betydning for mig som teenager (kunne også have nævnt mange andre plader med kent)
Paul Simon, Graceland
Det kunne være mange. Men i hvert fald denne:
Egentlig opdagede jeg dem først med The unforgettable fire, men så fandt jeg ud af at de havde et helt anderledes råt bagkatalog. Den blev skamspillet meget højt på teenageværelset
Ingen over DM
Sikke en dejlig tråd. Der er flere af mine favoritter i tråden, blandt andet Pink Floyd, så her er et par stykker, som jeg har hørt i løbet af de seneste par uger.
Woodface er mit go-to album. Det bliver jeg aldrig bliver træt af. Men det er ikke nødvendigvis det bedste album jeg ved - og jeg bliver som andre ramt af “jeg kan ikke kun vælge et album”-udfordringen.
Sjov leg. Den her har flere sange, som ofte popper op i rotation. Og ellers så gammel amerikansk hiphop
Jeg er kæmpe enig. Det holder bare.
Som enkeltstående album bliver det dette album. Absolut perfektion. 🖤 Brett Anderson rockstar attitude og stemme lige ned i min 14 årige sjæl og Bernard Butlers vanvittige guitarspil. Umiskendeligt aftryk - og bliver stadig taget frem og lyttet til i en helhed. We Are The Pigs 🤘🏼
TheThe - Dusk Den havde jeg helt for mig selv i gymnasiet, - faldt ikke helt i hak med resten af klassen/omgangskredsen. Kan stadig høre den i fuld længde. For mig er det puslespillet der falder på plads - musik, tekst, produktion.
Det der var min allerførste CD, og den holder stadig. Simpelt, tidløst, godt produceret. Den gang var man også lidt mere påpasselig med hvordan man brugte opsparingen - en CD var jo pissedyr.
Nutidens Unge. Plus Beat, Verden er Vidunderlig og Fantastiske Toyota. Cirka en gang om året skal jeg lige igennem de første tv-2 plader en gang til.
Min første cd var denne🥰
Hvor mange må jeg nævne? Marillions Misplaced Childhood - hele trilogien af deres 3 første plus Clutching at straws er en gigantisk tour de force i ulykkelig kærlighed, men Misplaced Childhood er det bedste af de 4. U2 “Rattle and hum” og “Achtung Baby” DM Black celebration Og Tay’s Folklore
Det blev til en vildt fin tråd, og nu må jeg jo få lyttet til det album. Fornemmer en fejl i kun at kende til Fast Car. Byder selv ind med The National. Matt Berningers stemme, og især dette album, vil for evigt og altid være balsam til sjælen, og det er vist det album, der har fulgt mig længst.
En greatest hits, men ikke et nummer jeg ikke elsker
Har elsket den her siden jeg lyttede til den hos min skolekammerat Johan tilbage i 99/00. Det er ikke det bedste album i verden. Eller mit ynglings. Det har bare den rigtige nostalgi.
Fantastisk da den udkom. Og det er den stadig
"Let England Shake" fik mig hooked på PJ Harvey. "Is This Desire" er det perfekte mix af eksperiment, punk og pop. Den kan det hele. Vel 20 år siden jeg hørte første gang.
Har du set det klip hvor hun i 1988 uventet erstatter Stevie Wonder på Wembley pga tekniske problemer - og bare blæser folk bagover med sin stemme og guitar? Så fantastisk.
Ja, det er klart et album jeg stadigvæk vender tilbage til. Her er to andre jeg også ofte nyder at lytte til og som bringer minder frem.
Bonuspoint for at købe nye højttalere for at nyde musikken mere 😉 Her er en af de plader, jeg ofte vender tilbage til:
Det er en noget anden genre end I andre byder ind med, men den her bliver jeg aldrig nogensinde træt af at lytte til!
Jeg hører vildt meget forskelligt, men af en eller anden besynderlig årsag, bliver jeg aldrig træt af "III Sides Of Every Story" med Extreme fra 1992. Kender ikke meget af deres anden musik, men dette album sætter jeg gerne på med fuld smadder, når jeg kører alene i bilen 🥳
For mig var er det denne her
AC/DCs Back in black har givet mig energi, når jeg var træt og Queen
Må man have flere af dem? Fx Kid A, Vitalogy, Moon Safari, American IV: The Man Comes Around, Hunky Dory, Dig Your Own Hole Der er en del albums der bedst nydes i sin helhed.
Jeg er jo heller ikke helt ung længere og forguder 80’er-musik. Der er bare så mange gode numre på det her album, der må være min personlige favorit.
Der er en del, jeg vender tilbage til med jævne mellemrum, men det album, jeg har haft længst og stadig lytter til i dag, er Scared Straight af New Bomb Turks.
Beastie Boys: Paul's Boutique. Voldsomt overset da det udkom. Vanvittigt innovativt. Og de to første Malk De Koijn. INXS's Kick. Faith No More: Angel Dust og King for a Day
Pink Floyd - The Dark Side of the Moon
Det er en vidunderlig plade, Torben. Jeg tror jeg tidligere har opfordret dig til at give hendes senere plader et lyt; og det gentager jeg gerne. Den (foreløbigt?) sidste studieplade fra hende - “Our Bright Future” - er fænomenal.
Bruce Springsteen - Nebraska. Efter min mening - og hans egen - hans bedste album. Min drømmekoncert er Tracy Chapman der spiller hendes debut album, og Bruce der bagefter spiller Nebraska
Depeche Mode. Ikke noget jeg hører hver dag overhovedet. Men der er altid DM dage. Særligt det gamle Black celebration, Violator, Some Great Reward - elsker mørket.
Exceptionelt godt debutalbum fra Tracy. Vi havde det i fokus i dette podcastafsnit Ét af mine 'det vender jeg altid tilbage til'-album er i øvrigt 'Invisible Touch' med Genesis.
Ride the Lightning fik mig som meget ung sporet ind på thrash genren Master of Puppets holdt mig der og det album kan jeg ikke blive væk fra.
Jeg lærte David Bowie at kende i gymnasie-tiden. “The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars” hører jeg stadig og tænker det var noget af det eneste fornuftige jeg fik med fra gymnasiet 😊
Mange fantastiske albums i denne tråd.Jjeg kunne nævne mange. Det her er et af dem, der formede min musiksmag
Og så behøver vi ikke tale mere om dette emne
Uhh… der er mange. Men disse tre ryger ofte på - da det er mindre fra en svunden tid. 😌
“Verdens længste Rap” Tracy sang for vildt og ældes så smukt 🥰
Svaret er Sign O’ The Times
Kate Bush "Hounds of Love" fra 1985. Genesis albummet fra 1983 med bl.a. "Mama".
Tool.
Det ultimative band med to modpoler som ledere: Det ekstroverte medlem som skrev fantastiske tekster og den introverte forsanger og guitarist som (sammen med keyboardspilleren) løftede musikken til uanede højder.
The The - Dusk Det er nok det album jeg har hørt mest. Har det fag'tis på vinyl 🥰
Var det "Baby Can I Hold You", der lærte at sige.... Sorry? Fantastisk sang i øvrigt 🥰🙂
Soundtracket til min ungdom!
Tracy Chapman var super. Det er tråden i øvrigt også. Tror jeg kunne anbefale i hvert fald 1/3 af de albums i tråden. Men dette er vist ikke nævnt af andre. Kender du det ikke, så giv det et lyt. Og så gå videre med "Even In The Quietest Moments", "Crime Of The Century" og "Crisis? What Crisis?"
